Administrative vilkår
Rekvisition:
- Ved enhver ordre skal leverandøren modtage et rekvisitionsnummer fra STARK.
- Rekvisitionsnummeret skal angives på følgeseddel og faktura.
- Rekvisitionsnummeret er 10-cifret, eksempelvis: 5900125415.
- Uden rekvisitionsnummer må ordren ikke leveres.
Faktura:
- Enhver faktura fra leverandøren skal være mærket med ovennævnte rekvisitionsnummer.
- Nye leverandører skal kontakte kreditorbogholderiet, inden fakturaer fremsendes via EDI.
- Der må alene udstedes én faktura pr. rekvisition.
- Faktura må først dateres, når levering er sket.
- Kreditnota skal være mærket med STARKs kreditrekvisitionsnummer.
- Bruttofakturapriser skal være baseret på TUN-systemet.
Restordrer/delleveringer:
- STARK accepterer kun undtagelsesvis restordrer/delleveringer – og kun efter udtrykkelig aftale.
- Såfremt der måtte opstå delleveringer vedrørende leveringer, der skal leveres direkte til STARKs kunder, skal den person hos STARK i forretningen eller online, der har bestilt leveringen, kontaktes af leverandøren, inden levering sker til STARKs kunde.
TUN & EAN:
- Alle leverandørens varer skal mærkes med TUN-nr. og EAN-stregkode og være tilmeldt TUN-systemet.
- Alle leverandørens bruttopriser i TUN-systemet skal til enhver tid være opdaterede.