Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
Gem dit kundekort ved at åbne denne side på din telefon.
Læs mere om kundekort her
I Bendixminde udenfor Odder er 35 Svanemærkede rækkehuse ved at blive bygget. Det stiller store krav til materialerne, der skal leve op til skrappe regler for miljø- og klimapåvirkning. STARK er totalleverandør på projektet med levering af blandt andet træelementer, mursten og indvendige, svanemærkede døre.
Hvordan sørger vi for at bygge med fokus på klimaet og en grønnere fremtid?
Det har Brdr. Thybo Ejendomsudvikling i samarbejde med tegnestuen Flæks og Koncenton sat sig for at undersøge. De vil nemlig bygge 35 certificerede rækkehuse i Bendixminde udenfor Odder.
Planen er, at byggeriet skal stå færdigt til august 2021, og rækkehusene skal leve op til meget høje klimakrav. Projektet er tilmeldt Den frivillige bæredygtighedsklasse og har desuden fået Svanemærke-licens fra Miljømærkning Danmark.
Det betyder blandt andet, at:
Derudover er ønsket med projektet at skabe boliger med et sundt indeklima med lav miljøbelastning. Derfor bliver FSC®-certificeret-træ brugt som bærende konstruktionssystem, og der stilles skrappe krav til afgasning og kemi i alle produkter og materialer.
Målet med Den frivillige bæredygtighedsklasse er at fremme bæredygtigt byggeri i Danmark. Men indtil ordningen træder endeligt i kraft, er der over de næste to år en afprøvningsperiode, hvor bygherrer kan tilmelde projekter til en ”casebank”, som hele branchen skal bruge til at blive klogere af.
På sigt skal erfaringerne integreres i bygningsreglementet. Den frivillige bæredygtighedsklasse er støttet af Realdania.
Rasmus Kjær, direktør for Brdr. Thybo Ejendomsudvikling, fortæller, at de har tilmeldt projektet Den frivillige bæredygtighedsklasse for at imødekomme de klimakrav, der vil komme fremadrettet.
- Terrassehusene er et forsøg på at skabe fremtidens boliger med fokus på klimaet. Vi ønsker at optimere de byggetraditioner, vi allerede har, og gøre dem grønnere ved at tænke klima og miljø ind fra starten, siger han.
Rasmus Kjær oplever, at byggeri med fokus på klima og miljø er populært. Derfor ønsker han at drive udviklingen fremad.
- Vi oplever, at der er stor efterspørgsel efter klimavenligt byggeri i markedet. Det kan godt være, at vi går længere, end markedet vil have nu, men det er også vigtigt for os at være på forkant og lære de forskellige processer bag bæredygtigt byggeri. Vi har tilmeldt projektet Den frivillige bæredygtighedsklasse for både at hjælpe os selv og andre med at bygge mere bæredygtigt, fortæller han.
Projektet i Bendixminde består af to etaper, Terrassehusene og Nabolaget, der i alt inkluderer 83 boliger. STARK er totalleverandør på projektet, hvor mange af materialerne skal lave op til skrappe klimakrav.
STARK leverer blandt andet Taasinge-træelementer, mursten, mørtel, gips, vinduer, indvendige svanemærkede døre fra RAW, gulve og træbeton samt klinker. Derudover har STARK hjulpet med at finde nogle af sine egne kunder til bl.a. jord- og støbearbejdet.
Rasmus Kjær har været glad for samarbejdet med STARK omkring projektet. Især var det vigtigt for ham, at STARK havde ekspertisen til at rådgive om certificerede byggematerialer.
- Det har været et supergodt samarbejde med STARK. Vi har brugt dem som sparringspartner, og den erfaring, som STARK har med at bygge certificeret, var vigtig. De har hjulpet os med at udvælge de bedste produkter inden for bl.a. svanemærkede produkter, hvor der er mange krav, man skal overholde. Vi har haft nøglepersoner tilknyttet, som vi har kunnet sparre med om udvælgelsen af de bedste produkter. De hjalp os med at lægge en plan, som gjorde det muligt at bygge fremtidssikrede boliger, fortæller han.
November 2020