Sådan sparer vi tid på indkøb af arbejdstøj  

Godt og velsiddende arbejdstøj er en essentiel del af en god arbejdsdag for medarbejderne hos TS Stilladsmontage i Herfølge.

Indkøb af tøj i de rette størrelser og mængder til de godt 50 medarbejdere er en opgave, som Amandah Brumfield, Arbejdsmiljø og HR, tidligere har brugt mange timer på. Men det gør hun ikke mere.

Fra årsskiftet 2023 kunne medarbejderne nemlig selv bestille deres arbejdstøj online gennem STARKs Tøjshop.

- Vi har mulighed for selv at styre sortimentet, så medarbejderne kun kan vælge det, vi har godkendt. Vi kan også sætte et budget, så de ikke får brugt mere, end de må. Tøjet bliver sendt direkte hertil, hvor medarbejderne kan hente det. Det spiller bare, og det løfter en stor del af den administration, jeg stod med tidligere, siger Amandah Brumfield.

Læs også Digital tøjwebshop med personlig kontakt.

Nem og personlig bestilling af arbejdstøj online

Janne Pedersen, digital specialist, står for at drive STARKs Tøjshop. Hun fortæller, at formålet med tøjshoppen er, at det skal være hurtigt og simpelt at bruge for dig som kunde, og så skal det ikke mindst spare dig tid i dagligdagen.

- Sortimentet er udvalgt på forhånd, systemet husker størrelserne, og du kender priserne. Når du eller dine medarbejdere lægger en ordre, bliver bestillingen med det samme sendt til din foretrukne STARK-forretning, og når tøjet er klar, modtager du en sms. Du kan både afhente selv i forretningen eller få det leveret. På den måde skal du ikke bruge tid på at huske, hvem der bruger hvilke størrelser eller eksempelvis vente på, at tøjet bliver trykt i forretningen, siger hun.

Skal arbejdstøj også være nemt hos jer?

STARK har et stort udvalg af arbejdstøj og profiltøj. Hvis du er interesseret i at høre mere om STARKs Tøjshop, kan du kontakte en sælger i din foretrukne STARK-forretning.

Læs mere om fordelene ved STARK Tøjshop her. 

 

Maj 2023